torsdag den 21. april 2011

Windows 8 vil have cloud-synkronisering

Nok engang har kilder tæt på Microsoft lækket nye oplysninger om deres kommende styresystem Windows 8. Denne gang er det en ny funktion kaldet cloud-synkronisering. Denne funktion muliggør at filer og programmer kan synkroniseres mellem flere Windows 8 pc'ere.
Programmet kommer til at hedde "Steaming Manager" og vil være en del af den store interaktion med Windows Live-tjenesterne, højst sandsynligt med Windows Live SkyDrive. Gennem "Steaming Manager" vil programmer der er købt på Microsoft App Store kunne synkroniseres på tværs af alle Windows 8 pc'ere, uden at man skal købe flere licenser. Dermed kan Windows Steaming Manager være Microsofts svar på Apple's iTunes - inden for programmer i hvert fald.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar